Det bliver nu muligt at få anhængertræk på sin nye Hyundai i10. Det gør mikrobilen til den eneste af sin slags, der må trække noget efter sig.
Skal man på genbrugspladsen, i byggemarkedet for at hente stolper og brædder eller hente den sofa man lige har drømt om, kan det være svært at få pladsen i bagagerummet til at række. Derfor kan et anhængertræk være en stor hjælp, og nu er muligheden for at kunne trække en trailer ikke længere forbeholdt større biler. Fremover vil det være muligt at få anhængertræk på Hyundai i10. Det gør bilen til den eneste mikrobil, der må trække noget efter sig.
”Tidligere var anhængertræk noget, som mange forbandt med hus og have vest for Storebælt. Men i dag er anhængertræk næsten allemandseje. Rigtig mange har brug for den frihed og fleksibilitet, der er i et anhængertræk. Omkring hver tredje bil har monteret anhængertræk, viser statistik fra De Danske Bilimportører. Derfor er vi rigtig glade for fremover at kunne tilbyde det til kunder, der vælger en mikrobil som i10,” siger Simon Gosvig, Hyundai salgsrådgiver hos Hyunai Kolding.
Vil man gerne have mulighed for anhængertræk, skal man ved bestilling af ny i10 tilkøbe en særlig ”træk-forberedelse”, til 1.495 kr., så bilen er forberedt til at få eftermonteret et anhængertræk. Uden ”træk-forberedelse” er det ikke muligt at montere træk. Hyundai i10 med anhængertræk må trække 300 kg, uagtet om det er med eller uden bremser. Prisen for en Hyundai i10 starter ved 103.995 kr.
Sikkerhedsudstyr i højsædet
Med en Hyundai i10 er sikkerheden i højsædet, og mikrobilen er én af de eneste i sin klasse, der kommer med næsten alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr vel at mærke som standard. Blandt andet automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, eCall, fri bane-assistent, som giver besked om, at det forankørende køretøj sætter i gang fra stilstand ved blandt andet stoplys eller kø, træthedsregistrering og aktiv vognbaneassistent. Bilen byder også på fjernlysassistent, der automatisk skifter mellem kort og langt lys, så man hele tiden har optimalt lys uden at genere modkørende. Derudover er der et advarselssystem mod frontkollision, der overvåger afstanden til det forankørende køretøj og udsender advarsler, hvis der registreres risiko for en kollision. Læg dertil 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.
Byg din nye Hyundai i10 Se Hyundai i10 prisliste Se Hyundai i10 brochure Hyundai i10 Privatleasing
For yderligere oplysninger kontakt:
Simon Gosvig, Hyundai Kolding, Tlf. 75 50 75 99, Mail: sg@gtbiler.dk
Om Hyundai
Hyundai Motor Company blev grundlagt i 1967, og i 1992 blev Hyundai introduceret til det danske marked. Hyundai satser stort på Europa og har derfor etableret et designcenter i Tyskland under ledelse af Peter Schreyer, som også er kendt for sin medvirken til designet af en række anerkendte mærker fra Tyskland. I dag har flere end 110.000 danskere valgt at køre i en Hyundai. Hyundai er i front i udviklingen af bæredygtige biler inden for el, hybrid og brint. Hyundai har som mål at lancere 38 miljøvenlige biler over hele verden inden 2025.