Sådan hjælper vi dig
Reparation på stedet
Som udgangspunkt vil Hyundai Vejhjælp altid forsøge at hjælpe dig videre fra det sted, hvor din Hyundai er gået i stå. Ofte kan mindre problemer nemlig repareres på stedet. Er batteriet fladt, sørger vi for starthjælp (elbiler vil blive bugseret til nærmeste ladestation). Er du løbet tør for brændstof, kommer vi ud med en reservedunk (brintbiler vil blive bugseret til nærmeste brintstation). Eventuelle udleverede originale reservedele og brændstof skal betales af dig. Er din bil punkteret, hjælper vi med at skifte reservehjul/nødhjul eller ved at gøre brug af dækkit. Det forudsættes, at der forefindes brugbart reservehjul/nødhjul eller dækkit og eventuelt låsemøtrikker i din bil.
Bugsering i forbindelse med driftsstop
Kan din Hyundai ikke repareres på stedet, omfatter Hyundai Vejhjælp bugsering af bilen og passagerer til nærmeste Hyundai-værksted. I Danmark kan du også ønske, at bilen bugseres til dit foretrukne Hyundai-værksted. Såfremt du har en trailer eller campingvogn, bliver denne også bugseret.
Bjærgning/fritrækning
Sidder din bil fast, eller er du kørt i en grøft, hjælper vi dig med at bjærge eller trække bilen fri. Kan din bil ikke køre efter fritrækningen, bugseres den til et valgfrit Hyundai-værksted. Ved fritrækning på hjemmeadressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning. Bjærgning/fritrækning er dækket inden for Danmarks grænser.
Indelåste/tabte nøgler
Har du været uheldig at låse din bilnøgle inde, får vi bilen låst op, så du får nøglen igen. Har du mistet din nøgle, omfatter Hyundai Vejhjælp bugsering af bilen og passagerer til nærmeste Hyundai-værksted. I Danmark kan du også ønske, at bilen bugseres til dit foretrukne Hyundai-værksted.
Gratis lånebil
Kan din bil ikke repareres inden for samme dag, vil du blive tilbudt en lånebil i op til 5 arbejdsdage. Som udgangspunkt vil dit lokale Hyundai-værksted sørge for lånebilen. I det omfang det ikke er muligt, vil Hyundai Vejhjælp hjælpe dig med en lånebil. Gør lokale forhold det umuligt at skaffe en lånebil, kan Hyundai Vejhjælp ikke holdes ansvarlig.
Alternativ transport
Såfremt du og eventuelle passagerer ikke vælger at køre med redderen, tilbydes I at fortsætte rejsen med bus, tog, taxa eller lignende. Hyundai Vejhjælp dækker fører samt de passagerer, der lovligt er i bilen. Dine udgiftsbilag afleveres hos dit Hyundai-værksted, som refunderer beløbet (dog maksimum kr. 450,- sammenlagt).
Hotel
Kan din Hyundai ikke repareres samme dag, vil du og det antal passagerer, som lovligt er i bilen, blive tilbudt hotelovernatning. Det forudsætter, at skadestedet er over 100 km fra din bopæl. I Danmark tilbydes dækning for op til 3 overnatninger og i udlandet op til 7 overnatninger. I begge tilfælde dog maksimum kr. 625,- inkl. moms pr. person pr. dag.
Afhentning af færdigrepareret køretøj
Hvis du skal afhente din Hyundai efter reparation på værkstedet, kan du få refunderet udgifter for transport til værkstedet. Flyrejse er dækket, hvis togrejse varer mere end 6 timer.
Vejhjælp i udlandet
Hvis din Hyundai har tekniske problemer i udlandet – og ikke kan repareres inden for 3 arbejdsdage – sørger Hyundai Vejhjælp for en overdragelse til SOS International via bilens kaskoforsikring (forudsætter, at din Hyundai har kaskoforsikring). Din Hyundai vil herefter blive bragt til dit foretrukne Hyundai-værksted i Danmark.
I forbindelse med trafikuheld i udlandet dækker Hyundai Vejhjælp ikke, men Hyundai Vejhjælp er behjælpelig med at overdrage sagen til SOS International via bilens kaskoforsikring. Husk derfor både det røde og det grønne forsikringsbevis ved kørsel i udlandet. I udlandet kan du blive bedt om at betale kontant til en lokal vejhjælpstjeneste. Husk i denne forbindelse at gemme eventuelle udgiftsbilag.